Foreningen Liv i Landsbyen har i fællesskab med en gruppe frivillige åbnet en ny købmandsforretning i Alken Mejeri, som borgerne overtog ved et lignende projekt i 1995. Det skriver Lokalavisen Skanderborg.
Borgerne er glade for genåbningen og håber, at det kan blive et nyt samlingspunkt for landsbyen.
Fællesskabet er da også projektets fundament. Købmandsbutikken skal i starten drives af frivillige borgere, men fremover skal forretningen fungere som socialøkonomisk virksomhed og drives af udsatte borgere som for eksempel kontanthjælpsmodtagere og flygtninge.